Legenden og historien
Filicajas historie
Filicaja er en lille landsby i kommunen Montaione, hvor legende og arkivkilder mødes: fra legenderne om navnets oprindelse til det skøde, hvormed familien da Filicaja erhvervede ejendommen i 1452.
Legenden
Filli mia bella
Ifølge legenden befriede en ung adelsmand fra Volterra ved navn Ajone en pige, Figline, som var blevet bortført af en vis Gambasso: han giftede sig med hende og grundlagde både landsbyen Monte Ajone – som det nuværende navn Montaione efter sigende stammer fra – og borgen Figline. I lang tid herskede der en bitter rivalisering mellem Ajones og Gambassos efterkommere (de to nabobyer, Montaione og det nuværende Gambassi Terme, har også i den virkelige historie altid været »rivaler«). Ifølge en anden, usikker hypotese skulle navnet Montaione i stedet henvise til Allone, den sidste eller næstsidste langobardiske hertug af Lucca, og til et sted kaldet Mons Allonis: en spændende forbindelse til det langobardiske Toscana, som dog ikke bekræftes af kilderne.
Generationer senere blev borgen ødelagt af en fjendtlig hær, og indbyggerne, der var vendt tilbage til afgudsdyrkelse, besluttede at ofre landsbyens smukkeste pige, Filli, til guderne. En forfærdet florentinsk ridder skyndte sig at redde hende og lod en kvie ofre i hendes sted – deraf hans tilnavn »Sire della Vitella« (Kviens herre). Filli og hendes redningsmand giftede sig og genopbyggede borgen. Ridderen var så forelsket, at han konstant kaldte hende »Filli mia bella« (min smukke Filli) og »Filli cara« (kære Filli): af disse ord siges navnet »Fillicara« at være opstået, som senere blev til »Filicaja«.
I 1623 fortalte Michelangelo Buonarroti il Giovane, der var gæst hos familien da Filicaja, legenden i sit korte digt l'Ajone, hvor han forestillede sig, at selv springvandene i familiens palads flød med vin:
«...dove si sguazza, e mangia altro che ghiande,
e d'un buon vino vi beon le pile...»
(»...hvor man fester og spiser andet end agern, / og hvor selv springvandenes kummer drikker god vin...«)
— Michelangelo Buonarroti il Giovane, l'Ajone, 1623
De historiske begivenheder
Fra oprindelsen til renæssancen
De tidligste omtaler af en borg ved navn Figline på dette sted går tilbage til begyndelsen af 1100-tallet, måske præcis hvor Villa da Filicaja står i dag, selv om nogle forskere mener, at den oprindelige befæstning lå et par hundrede meter længere mod syd. Borgen blev ødelagt i 1297 og senere genopbygget med bl.a. materialer fra en senromersk villa, hvis rester med spor af mosaikker ligger omkring en kilometer væk. Denne oprindelse har sammen med en lille fejl, som blev udbredt af en turistguide fra 1930'erne, med tiden givet anledning til flere historiske misforståelser, blandt andet myten om en »Villa Medicea«, som aldrig har eksisteret her.
Selve navnet gør det endnu mere indviklet: den nuværende lokalitet Figline ligger omkring fire hundrede meter syd for Filicaja, og det diskuteres stadig, om den virkelig svarer til den middelalderlige borgs placering. I den lille kirke Sant'Antonino, viet til landsbyens skytshelgen, minder et basrelief stadig om et mirakel fra den lokale overlevering: en dreng fra familien da Filicaja, der blev vækket fra de døde.
Familiens tilknytning til Firenzes militære og politiske liv er dokumenteret fra renæssancen og frem. I 1503, under krigen mod Pisa, bad den florentinske regering Leonardo da Vinci, Gerolamo da Filicaja og Alessandro degli Albizzi om at undersøge en omlægning af floden Arnos løb: et projekt, der aldrig blev gennemført. Antonio da Filicaja (1455–1526) helligede sig i stedet militære felttog, også til søs, mod pisanske plyndringstogter, og den 8. juni 1509 drog han sejrrigt ind i Pisa sammen med Averardo Salviati og Niccolò Capponi, i spidsen for sine egne tropper, der var forlagt netop til borgen i Filicaja.
Familien
I Firenzes tjeneste
Mens man dyrkede druer og oliven på Filicaja, spillede familien i Firenze en fremtrædende rolle i republikkens liv. Alessandro da Filicaja (1429–1512), der to gange var Gonfaloniere di Giustizia, i 1467 og 1474, var ven med Lorenzo il Magnifico. Det var i denne periode, i 1452, at Ser Giovanni da Filicaja købte jorden fra familien Figlinesi, som godset siden voksede frem af. Senere, under storhertugdømmet, sad medlemmer af familien da Filicaja fem gange i senatet.
Som mange florentinske familier var da Filicaja også købmænd med et handelshus i Lissabon. I byen boede familien i paladset i Borgo degli Albizi, opført mellem 1300- og 1500-tallet; på landet ejede den, foruden Filicaja, villaen i Santa Lucia lige uden for Prato. Familiens våben – tre røde sparrer på guld – ses stadig på Palazzi Pretori i mange toscanske byer, fra Volterra til Arezzo og fra Pistoia til Scarperia, hvor familiemedlemmer bestred embeder som podestà og vicario. I 1500-tallet blev familien gennem ægteskaber knyttet til slægterne Capponi og Della Rovere.
Mellem Firenze og Den Nye Verden
Baccio da Filicaja, ingeniør i Brasilien
Handelshuset i Lissabon var opstået takket være en aftale mellem storhertug Francesco I de' Medici og kong Sebastian af Portugal, som gjorde det muligt for familien at købe paladser og pakhuse dér til handelen med Amerika. I slutningen af 1500-tallet lukkede familien da Filicajas handelshus i Lissabon i de vanskelige år efter 1580, da Portugal kom under den spanske krone. Af datidens Lissabon er der ikke meget tilbage: købmandskvarteret med Rua Nova dos Mercadores blev udslettet af jordskælvet i 1755, og byen, vi ser i dag, blev genopbygget fra grunden af markisen af Pombal.
Det var netop fra dette handelshus, at et af familiens mest bemærkelsesværdige eventyr tog sin begyndelse. Baccio da Filicaja, født i Firenze mellem 1565 og 1575, havde som ung arbejdet dér i fire år; tilbage i Firenze helligede han sig matematik, arkitektur, artilleri og kosmografi. I 1597 var han i Brasilien som engenheiro-mor, overingeniør i den portugisiske koloni, i guvernør Francisco de Sousas tjeneste: han istandsatte koloniens fæstninger, befæstede havnene, havde kommandoen over artilleriet og fulgte guvernøren i jagten på guld- og sølvminer.
I 1603 deltog han i Pero Coelho de Sousas ekspedition mod Maranhão, og samme år byggede han sammen med jesuitten Francisco Dias og ingeniøren Geraldo Betting kirken Nossa Senhora de Monte Serrat i Salvador da Bahia; ved siden af, på pynten ud mod bugten, tegnede han fortet Monserrate, som stadig står der i dag. I 1608 skrev han endnu til storhertug Ferdinando I for at fortælle om sine bedrifter: hans breve opbevares i Medici-arkivet i Firenze. Den sidste oplysning om ham stammer fra 1628, i Bahia.
Digteren
Vincenzo da Filicaja
Familiens mest berømte medlem er Vincenzo da Filicaja (Firenze, 1642–1707), en af sin tids betydeligste italienske digtere. Han var medlem af Accademia della Crusca og af Arcadia, hvor han blev kaldt Polibo Emonio, og blev berømt i hele Europa for de oder, han skrev om Wiens befrielse fra den osmanniske belejring i 1683; hans sonetter om Italien blev læst og oversat langt ind i 1800-tallet. Cosimo III de' Medici udnævnte ham til senator i 1695 og siden til guvernør i Volterra (1696) og Pisa (1700). Når han kunne, trak han sig tilbage til Filicaja, langt fra pligterne ved hoffet. Han giftede sig med Anna Capponi og var ven med videnskabsmanden Francesco Redi og med dronning Christina af Sverige, som i 1687 var med til at betale hans søn Braccios studier ved Collegio Tolomei i Siena.
Han døde i Firenze i 1707 og blev begravet i familiens kapel, viet til den hellige Julianus, i kirken San Pier Maggiore, hvor hans søn Scipione lod et monument rejse for ham. I 1751 lod Scipione også et maleri af Francesco Conti ophænge dér, Sant'Antonino resuscita un fanciullo da Filicaja (Den hellige Antoninus vækker et barn fra familien da Filicaja fra de døde): det samme mirakel, som basrelieffet i den lille kirke Sant'Antonino her i landsbyen minder om.
Kirken San Pier Maggiore findes ikke længere. I september 1783 styrtede en af dens søjler pludselig sammen og afslørede en kerne af træ; i 1784 beordrede storhertug Pietro Leopoldo kirken revet ned. Kun buerne i dens portiko er bevaret, kendt som Arco di San Pierino. Digterens minde holdes i dag i live af et kenotafium i basilikaen Santa Croce.
Fra 1500-tallet til i dag
Et familiehjem, altid beboet
Gennem århundrederne blev den lille landsby ombygget flere gange, før den fik sit nuværende udseende. Villa da Filicaja har stadig en middelalderlig facade mod øst og en anden facade mod nord i stil fra slutningen af 1500-tallet, som dog først blev opført i 1906. Mellem 1900 og 1908 lod greve Andrea da Filicaja Dotti interiøret ombygge omfattende for at genskabe rum fra 1600-tallet: han lod sejlhvælvinger opføre i stedet for de oprindelige kassettelofter og indrettede rummene efter tidens smag.
Landsbyen er forblevet i den samme families eje, i dag repræsenteret af greverne Nardi-Dei da Filicaja, og var også hjem for digteren Vincenzo da Filicaja. Til familien hørte også Andrea Dotti (1938–2007), lægen, der i 1969 giftede sig med Audrey Hepburn. I årtier gentog nogle lokale guidebøger legenden om, at storhertug Cosimo III de' Medici skulle have skænket den lille landsby til digteren: en historie, der viste sig at være grundløs. Først i 2003, takket være adgangen til familiens private arkiv, kunne historikerne finde det oprindelige skøde, hvormed ejendommen blev købt af familien Figlinesi, dateret den 21. juni 1452 og underskrevet af Ser Giovanni di Simone da Filicaja: et dokument, der beviser, at godset tilhørte familien da Filicaja længe før digteren blev født, og som dermed, efter flere århundreder, afslørede dets sande oprindelse.
Navnets oprindelse
Fra Figline til Filicaja
Stedet hed oprindeligt Figline eller Castello di Figline. Da familien kom, blev det til Filicaja eller Al Filicaja – men gennem århundrederne er godset også blevet kaldt Fattoria S. Antonio (efter den lille kirke viet til helgenen) eller Tenuta Al Filicaja, og nogle gange blev selv villaen kaldt Villa S. Antonio, afhængigt af periode og ejer. Selve familien, der indtil midten af 1200-tallet var kendt som »della Vitella« (eller »Tebaldi« eller »d'Aquona«), og som i slutningen af 1000-tallet herskede over området omkring Pontassieve fra borgen Quona, tog navnet »da Filicaja« ved Den Florentinske Republiks opståen for ikke at fremstå som adelig og dermed kunne beklæde offentlige embeder: det lykkedes, for mellem 1284 og 1523 gav familien republikken tolv Gonfalonieri og seksogtres Priori.
Også i 1900-tallet afhang stedets navn ofte af, hvem der skrev om det – og endda af ejeren selv: det fortælles, at Andrea da Filicaja Dotti i begyndelsen af århundredet normalt brugte »Villa da Filicaja« om villaen og »Tenuta Al Filicaja« om godset, men skiftede til »Villa S. Antonio« i sin korrespondance med kirken eller kommunen; på vinetiketterne stod godset som »Tenuta Al Filicaja del Conte da Filicaja Dotti«, mens familiens regnskabsbøger blot talte om »Fattoria di Figline in Val d'Elsa«. De skiftende navne viser, bedre end noget dokument, at båndet mellem familien og dette sted gennem århundrederne har været personligt snarere end officielt.
Produkter
Vinene fra Filicaja
Fra Chianti med rødder i Toscana til Italiens store appellationer: Hver vin fortæller om sit områdes særpræg.